Spillebranchens kodeks: Færre reklamer og mindre social accept
Den danske spillebranche har i de sidste tre måneder ligget i forhandlinger om et adfærdskodeks, der skal begrænse omfanget af spiludbydernes markedsføring og samtidig mindske risikoen for ludomani.
Folketingets partier pålagde i sommer den danske spillebranche at udarbejde et adfærdskodeks. Dette adfærdskodeks skal sætte rammerne for, hvordan spiludbyderne på det danske marked må markedsføre sig.
Adfærdskodekset har været længe undervejs
Det har været tre måneders tætte forhandlinger mellem de danske spiludbydere, og nu kan brancheorganisationen Danish Online Gambling Association (DOGA) offentliggøre, at det længe ventede adfærdskodeks er klar. Dette skriver DOGA i en officiel pressemeddelelse:
”En samlet spilbranche kan nu fremlægge et adfærdskodeks for branchen, der begrænser omfanget af markedsføring af spil og mindsker risikoen for ludomani,” fremgår det af pressemeddelelsen fra DOGA.
22 punkter
Det nye adfærdskodeks har til formål at begrænse markedsføringen af spil og mindske risikoen for ludomani. Der er blevet udarbejdet 22 punkter, som skal kunne forene denne samlede vision fra de danske myndigheder og spillebranchen.
”I tæt samarbejde med de danske myndigheder ønsker aftaleparterne at sikre en effektiv og ensartet regulering af markedet, der både fremmer fair konkurrence mellem udbydere af spil og imødegår potentielle risici forbundet med spil om penge. Det er hensigten med dette kodeks at styrke forbrugerbeskyttelsen og medvirke til at sikre, at spil ikke udvikler sig fra underholdning til afhængighed.”
Færre reklamer i TV
DOGA kunne allerede i slutningen af februar afsløre, at der ville være fokus på at få færre reklamer omkring gambling i TV. DOGA forklarer også yderligere i deres pressemeddelelse, at de ikke har valgt at nøjes med de minimumskrav, brancheorganisationen fik af politikerne i sommer. De har derimod intentioner om at gå længere.
”Spilbranchen har allerede valgt at gå længere, end det var krævet af partierne bag det politiske forlig. Udover at udarbejde klare rammer for spilreklamernes indhold, skal aftalen også sikre, at mængden af reklamer nedsættes, og at der sættes restriktioner på, hvilke sammenhænge de optræder i. Spilbranchen vil derfor arbejde for indgå en aftale med tv-stationerne, der skal sikre, at antallet af spilreklamer mindskes, og at spilreklamer ikke lægges lige op ad tv-reklamer, der animerer til hurtig låneoptagelse eller lignende.”
Mindre social accept
Der har været bekymringer for, at flere spilreklamer kan give et indtryk af social accept igennem spil, hvilket er i uoverensstemmelse med spillelovens § 36 stk. 5, hvori det lyder, at ”Markedsføring af spil må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept.”
Det har derfor været et gennemgående tema i udarbejdelsen af adfærdskodekset, at spiludbyderne i højere grad skal undgå at manipulere med social accept i reklamerne. Dette omhandler blandt andet, at spiludbyderne ikke må markedsføre ved at forbinde spil med attraktivitet eller som løsning på økonomiske problemer.
Må ikke udnytte sårbare personer
Punkterne i adfærdskodekset omhandler også i særdeleshed, at spiludbyderne ikke må udnytte sårbare personer. Dette betyder, at der i markedsføringen af spil ikke må opfordres til, at forbrugerne bruger spil som en flugt fra personlige, professionelle eller uddannelsesmæssige problemer. Dette kan eksempelvis være depression eller ensomhed. Dette må spiludbyderne ikke udnytte i deres markedsføring som en løsning på disse problemer.
Budskab om ansvarligt spil
Parterne er blevet enige om, at det er vigtigt, at der fremover inkluderes et budskab om ansvarligt spil i al markedsføring, hvor det er muligt. Det handler om god skik ifølge parterne, og at det positive budskab skal være med til at undgå ærgerlige oplevelser med spil. Det er blevet fundet vigtigt at tilskynde hver enkelt bruger til at reflektere over eget forbrug og mådehold. Eksempler på gode budskaber i markedsføringen af spil kan være ”Spil med omtanke” eller ”Vindere ved, hvornår de skal stoppe”.
Budskab på sociale medier
Eftersom sociale medier er blevet et af de foretrukne medier for spiludbyderne, når de skal markedsføre sig, så er dette også blevet et tema i adfærdskodekset. Her fremgår det, at spiludbydernes profiler og sider på sociale medier tydligt skal oplyse om aldersgrænsen for spil. Det skal være tydeligt, at det er et ”18+ budskab”, og derudover skal der også henvises til spilafhængigheds-hotlinen StopSpillet.
Det er tilmed blevet klargjort, at spiludbyderne skal benytte muligheden for at screene brugerens alder, hvor det er muligt. Dette er eksempelvis muligt på Twitter og YouTube, hvor spiludbyderne kan aldersbegrænse deres indhold. På den måde undgås, at personer under 18 år får vist markedsføringsmaterialet.
