Høj risiko for hvidvask i spilindustrien

Bagmandspolitiet har for nyligt været ude med alarmklokkerne, og i en fortrolig rapport vurderer de, at risikoen for hvidvask i såkaldte landbaserede væddemål i fysiske butikker, er høj.

Vurderingen fremgår af en fortrolig rapport, som Børsen har for nyligt fik adgang til. Landsbaserede væddemål kan blandt andet være fodboldkampe og varetages som oftest af Danske Spil.

Begrænset kontrol er årsagen

Rapporten blev offentliggjort tidligere i år under navnet ”Hvidvask i Danmark – Den nationale risikovurdering 2018”. Ifølge SØIKs rapport er det blandt andet de meget begrænsede kontrolinstanser, som er årsag til den høje risiko for hvidvask. Ifølge rapporten bliver dette problem også yderligere forstørret, i og med at de væddemål, som forhandles i fysiske butikker, ikke er indberetningspligtige, medmindre man vinder en samlet gevinst på mere end 15.000 kroner på én dag i samme kiosk. Det er netop denne kombination, som SØIK mener gør det utroligt let at aflevere sorte penge i kiosken og få dem udbetalt helt lovligt som gevinster for væddemål.

Danske Spil erkender risikoen

Efter Bagmandspolitiet – også kendt som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – har været ude med advarslen, har Danske Spil selv erkendt, at der en er vis risiko for hvidvaskning i denne type af spil. De er dog ikke enig i, at opdagelsesrisikoen er forbundet med hvidvask, tværtimod. Juridisk Direktør hos Danske Spil, Kate Jacquerot fastslår, at man hos Danske Spil kan spore rigtig meget, og at man også gør brug af dette, når det kommer til de landbaserede (fysiske spil).

Underdirektøren udtaler i samme omgang: ”Det vil være dumt at bruge Danske Spil til hvidvask”. Ifølge Børsen vil læsere af SØIK rapporten dog med stor sandsynlighed få den modsatte opfattelse; netop at det er utroligt let at hvidvaske penge på denne måde. Og de kriminelle vil være ”dumme”, hvis de lader være.

Indsatsen skal øges

Selvom Kate Jacquerot ikke er enig i, at opdagelsesrisikoen er så lav, som SØIK får det til at fremstå, anerkender hun også at de kan gøre mere hos Danske Spil.

”I vores indsats mod hvidvask er det helt centrale punkt at interessere sig for udbetaling af præmier” har hun uddybet til Ritzau, og tilføjer: ”Hvis vi skal anbefale et yderligere tiltag, så kunne det være, at præmieudbetalinger over et vist beløb skulle udbetales elektronisk.”

Det statsejede Danske Spil er den største spiludbyder på det danske marked, og virksomheden er i forvejen pålagt at indberette mistænkelige transaktioner til myndighederne. Det resulterede da også i, at de i 2018 indberettede 5895 mistænkelige online transaktioner. De online væddemål vurderes dog som værende af lav risiko for hvidvask, da det er lang lettere af spore digitale væddemål og transaktioner.

Det samme år blev der kun indberettet 95 mistænkelig transaktioner fra fysiske væddemål, og det står altså i stor kontrast til det høje antal online indberetninger.

SØIK rapporten er offentligt tilgængelig, men Børsen er nu kommet i besiddelse af den fortrolige og længere version. Der er efter sigende heri klarlagt, at man – ifølge Børsen – får det indtryk, at det er risikoen for at blive opdaget i hvidvask gennem fysiske væddemål hos Danske Spil, der er lav.

Danske spil øger indsatsen og indfører ID-krav

For nyligt udgav Danske Spil en pressemeddelelse, hvori de løftede sløret for deres indførelse af det nye spilkort, som forventes at være klar i 2020. Danske Spil kalder det selv for et skift mod mere ansvarlighed i spilbranchen.

Det nye ID-kort er derfor også tiltænkt som en måde, hvorpå Danske Spil vil forsøge at komme hvidvask til livs – men samtidig også mindreåriges spil og ludomani. Danske Spils administrerende direktør Susanne Mørch Koch fortalt i forbindelse med offentliggørelsen af ID-kortet:

“Danske Spil er hele Danmarks spilleselskab, og vi vil ikke tolerere, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt vores tilbud til danskerne om hyggelige og sjove væddemål kommer i hænderne på vores børn og unge eller misbruges til at vaske ulovlige penge hvide. Vi gennemfører allerede omfattende kontroller af f.eks. væddemål i kiosker og arbejder tæt sammen med bagmandspolitiet for at spore mistænkelige personer, der kunne have kriminelle hensigter, men vi kan ikke leve med tvivlen om, hvorvidt en kriminel går under vores radar”.

I 2017 fik Danske Spil en bøde fra bagmandspolitiet for overtrædelse af hvidvaskloven. Bøden bliver betalt, og Danske Spil går nu i krig med hvidvask for at undgå en lignende sag i fremtiden.

Similar Posts