Terminal fra Gordon Moody og No Trace tackler spilleproblemer

by Martin Sønderskov, 3 April 2025

Skam, afhængighed og stilhed sættes i centrum, når Terminal folder sig ud som en stærkt rammende kortfilm.

Stilhed før afgang er som i spillets venteposition. © Nicholas Szewczyk, Unsplash

Hvad Du Finder Her:

• Terminal skildrer spilafhængighedens konsekvenser gennem en personlig og rørende fortælling.
• Samarbejdet mellem Gordon Moody og No Trace sikrer autenticitet og faglig dybde.
• Filmen bryder tavshed og stigma omkring spil i minoritetsprægede miljøer.

Når kunst og virkelighed mødes, kan selv stilheden få en stemme. Terminal åbner døren til en verden, hvor spilafhængighedens konsekvenser sjældent vises, og endnu sjældnere forstås. Et filmisk projekt, der skærer igennem skam og tabu med et blik, der nægter at se væk.

Samarbejdet bag Terminal

Bag Terminal står et tæt samarbejde mellem Gordon Moody og No Trace. De to aktører, der trods forskellige udgangspunkter deler en fælles mission: At bryde tavsheden omkring gambling-skader gennem kunstnerisk formidling og personlig indsigt.

Gordon Moody bidrager med ekspertise fra frontlinjen i kampen mod spilafhængighed. Organisationens viden og erfaring danner grundlaget for filmens psykologiske dybde og realisme. Noget der lykkedes uden at gå på kompromis med den kreative frihed.

No Trace, med instruktør Sunny Bahia i spidsen, bringer fortællingen til live med autenticitet og æstetisk kant. Resultatet er et samarbejde, hvor ægte oplevelser og filmisk finesse mødes i en sjældent set balance.

Formålet med filmen

Terminal er skabt som et oplysningsværktøj, men med en kunstnerisk tyngde, der gør indtryk længe efter rulleteksterne. Den er ikke en løftet pegefinger, men et ærligt blik på konsekvenserne af afhængighed og det stille kollaps, der ofte følger med.

• Sætter fokus på spilafhængighed i minoritetsmiljøer, hvor emnet ofte er tabubelagt.
• Skaber dialog og refleksion – både i og uden for biografmørket.
• Bygger bro mellem fagpersoners viden og personlige oplevelser fra dem, det rammer.
• Inviterer pressen og offentligheden til en vigtig samtale uden filter.
• Bidrager til at nedbryde skam og stigma omkring afhængighed.

Projektet har også til formål at nå nye målgrupper. Særligt unge, som ofte overses. Det understreger behovet for mere ansvarlighed i spil med rigtige penge – både i og uden for fiktionen.

Autenticitet i fortællingen

Bag det visuelle ligger en personlig sandhed, som gennemsyrer hele filmen. Fordi Sunny Bahia selv har oplevet afhængighedens mørke sider, føles historien både rå og oprigtig. Det er som noget, der er fortalt indefra og ikke udefra.

I stedet for overdramatisering eller moralske undertoner holder Terminal sig tæt på det menneskelige. Her vises afhængighedens langsomme greb uden filter, hvilket netop gør fortællingen så rørende. Det er ægte, sårbart og nødvendigt.

Fra arkiver til skærm

Processen fra idé til færdig film har været forankret i research, interviews og personlige samtaler. Bahia har gravet i både egne minder og andres beretninger for at skabe et plot, der afspejler virkeligheden med respekt og præcision.

Kameraets blik er medfølende, ikke dømmende. Det skaber en balance, hvor publikum kan spejle sig i karaktererne uanset hvilken baggrund man har. Det handler ikke kun om én persons kamp, men om mange stemmer, der længe har manglet en platform.

Fremtidens lys gennem Terminal

Selvom filmen skildrer mørke emner, er håb dens underliggende puls. Den viser, at der findes veje ud selvom man føler sig fanget. Ved at tale åbent, kan vi skabe rum for heling og forandring.

Terminal er kun begyndelsen på en større samtale, hvor kunst og social ansvarlighed går hånd i hånd. Når fortællinger som denne får plads, følger forståelse, hvilket begynder at rive murene ned mellem tavshed og hjælp.

Det handler ikke kun om én film, men om et helt skift i, hvordan vi taler om afhængighed. Terminal baner vejen for fremtidige projekter, hvor stemmer fra kanten får mikrofonen.