Verdens bedste kvindelige pokerspiller lander toppost

Verdens bedste kvindelige pokerspiller meddeler i sin Facebook-opdatering, at hun har fået job i verdens største hedgefond. Hun har vundet over 70 millioner kroner i priser i løbet af de 12 år, hun har været en aktiv professionel pokerspiller, og hun siger dermed farvel til endnu flere større succeser. Selbst er et klart eksempel på, at pokerspil godt kan føre til mere, hvis man hænger i.

Vanessa Selbst er verdens bedste kvindelige pokerspiller. Gennem sin pokerkarriere har hun vundet over $11.8 millioner i live-turneringer, og hun er dermed den kvindelige pokerspiller, som tjener flest penge. Efter flere år som professionel pokerspiller har Vanessa Selbst nu fået et nyt job i verdens største hedgefond, Bridgewater Associates. Via sin Facebook har Selbst annonceret, at hun træder tilbage fra poker på et professionelt niveau. I stedet ønsker hun at søge mod en karriere, hvor hun skal arbejde med investering.

Fra Brooklyn-pige til professionel pokerspiller

Den nu 33-årige kvindelige pokerspiller fra Brooklyn begyndte sin interesse for poker, da hun var i gang med jurauddannelsen på Yale University. Hun var træner og producent for en online pokerside, der havde fokus på at lære sine kunder, hvordan man spiller. Siden sin uddannelse er det gået stærkt fremad for Selbst. Fra 2007 begyndte hun at deltage i live-turneringer og har ikke fortrudt dette. Hun har endvidere blandt andet vundet tre WSOP-armbånd og i alt vundet for omkring 70 millioner kroner bare i tildelte priser.

Vanessa Selbs sidder ved et pokerbord midt i en turnering

Vanessa Selbst midt i en pokerturnering, ©World Poker Tour

Vanessa Selbst er kendt for sit aggressive spil og kan sommetider have en aggressiv attitude og holdning over for sine modstandere ved pokerbordene. Hun har så at sige et ægte ’pokerface’ og har tidligere udtalt, at poker har givet hende så meget igen de sidste 12 år. Hun siger, at det både har været udfordrende, opmuntrende, sjovt og utrolig givende. Dermed har hun haft gode muligheder for konstant at videreudvikle sig. Arbejdet som professionel pokerspiller har givet hende flere venskaber fra hele verden. Herigennem har hun haft muligheden for at rejse til steder, som hun ellers ikke ville have set.

Tid til nye udfordringer

De seneste år har Selbst ikke kunne tilføre den samme gejst til spillene, som hun tidligere har besiddet. Hun har aldrig opfattet sin pokerkarriere som et arbejde, men da det begyndte at føles mere som dette, følte hun, at det var på tide at komme videre. Selbst indrømmer dog, at grunden til, at hun skifter karriere, er en blanding af flere faktorer og dermed ikke blot denne specifikke grund.

Samtidig har hun ikke følt den samme lyst til at investere den tid, der er nødvendig for at blive en succes. Derfor søgte hun nye udfordringer og startede for et par måneder siden på jobbet i Bridgewater Associates. Her stod det klart for hende, at der både var mulighed for at lære noget helt nyt, men samtidig have poker tæt på. I sin Facebook-opdatering meddelte Selbst, at hun arbejder med handel, research og strategi.

Keep going!

Denne historie er et tydeligt eksempel på, at man aldrig skal give op. Hvis du går rundt og overvejer at begynde at spille poker, hvorfor så ikke gøre det? Det er jo aldrig til at vide, om det lige præcis er dig, der kan få en karriere som Selbst. Derfor bør du ligeledes ikke holde dig tilbage, hvis du allerede nu har gjort dig lidt erfaring med pokerspil; både fysisk og online.

Selbsts karriereskift har dog ikke kun været en dans på roser. Hun beskriver sit nye arbejdsområde som utrolig svært. Den ene dag tror hun, at hun nu er ved at lære det, for så at møde ind næste dag og fejle den næste udfordring. Der er så meget at lære, og det er både udmattende og spændende. Når Selbst udskifter poker med et arbejde i en hedgefond, vil hun ikke længere være medlem af ’PokerStars Team Pros’.

Similar Posts