Nybegynder tager pokerverdenen med storm

Billede af en såkaldt Royal Flush.Vi har nok alle drømt om det. At imponere hele verden inden for en sportsgren eller en disciplin og blive verdensberømt. Det er netop det, der skete for den 65-årige John Hesp. Morfaren fra en stille kystby i Storbritannien imponerede sidste år pokerspillere og seere verden over, da han endte som nummer 4 i den afsluttende finale af den store pokerturnering, World Series of Poker.

Den flotte placering betød, at han kunne rejse hjem fra Las Vegas med en præmiesum på 2,6 millioner dollars – et astronomisk beløb for den livsglade briter, som plejede at satse 13 dollars ved normale lejligheder. Hans forbløffende historie bliver nu lavet til en film med hjælp fra Hollywood.

Beskeden brite overraskede sig selv og vennerne

John Hesp levede ellers et tilbagetrukket liv. Han var lokal erhvervsdrivende med en virksomhed, som lejer campingvogne i lokalområdet og får ellers pension af staten. En gang om måneden deltog han i en lokal turnering, hvor indsatsen blot lød på 13 dollars. Det var sjældent, at han vandt en præmiesum, og han havde nærmest ingen erfaring i turneringer. Alligevel havde han sat sig for at deltage i den prestigefyldte pokerturnering ’World Series of Poker’ i Las Vegas, hvor indbetalingen for at deltage i den største begivenhed under turneringen lød på over 9000 dollars.

Vandt hjerter blandt publikum og pokerspillere

På trods af at være uerfaren i de store turneringer, imponerede briten alligevel hurtigt. Det var dog ikke spillet, som omverdenen udelukkende fokuserede på. Hans iøjnefaldende tøjstil og hans muntre opførsel ved bordene blev hurtigt et brandvarmt taleemne for medier, publikum og andre pokerspillere. Det hjalp dog også, at han blev ved med at avancere i turneringen, hvor deltagerantallet lød på over 7200. Dagene ved pokerbordene var lange og varede ofte 12 timer. Kosten bestod hovedsageligt af bananer, og søvn var der ikke meget af. Pludselig var han blandt få hundrede tilbage, og da han missede flyet hjem til Storbritannien, gik det for alvor op for ham, at han havde gang i en fortrinlig præstation.

Endte ved finalebordet

Hans succes ved turneringen førte ham hurtigt til finalebordet, hvor andre eliminerede pokerspillere, som var glædeligt overrasket over briten, håbede på, at han kunne vinde hele turneringen. Det endte dog med en 4. plads i finalen, men det var alligevel et bedre resultat, end briten nogensinde kunne have forestillet sig. Han drog hurtigt tilbage mod Storbritannien uden megen glamour og med en præmie på 2,6 millioner dollars og en telefon, som blev ved med at ringe med forespørgsler fra alverdens journalister.

Briten udtalte selv om oplevelsen: ”Jeg føler mig velsignet over at have opnået denne store succes, og jeg håber oprigtigt, at min historie vil inspirere andre til at more sig med pokerspillet, ligesom jeg gjorde det ved mit forbløffende forsøg sidste år.” Han fortsatte: ”Jeg er komplet overvældet og ydmyg over de mange folk, som har kontaktet mig fra alle hjørner af verden og fortalt mig, hvor meget de har nydt at se mig på tv, og hvor inspirerende det var.”

Filmatisering på trapperne

Hans succes i turneringen fik også filmfolk fra Hollywood til at åbne øjnene for en god mulighed. De var især inspireret af historien om den beskedne brite, som slog benene væk under selv de mest hårdkogte pokerspillere. Flere prominente navne i filmbranchen er derfor allerede i gang med at planlægge filmens indhold. Filmen vil både foregå i Las Vegas og i britens hjemby Bridlington. Producerne bag filmen forventer også, at mange udbydere inden for online gambling og poker vil være interesserede i produktplacering taget filmens handling i betragtning.

John Hesp har selv nogle ønsker til hovedroller i filmen. ”Hvem jeg ønsker, skal spille mig? Der er jeg nødt til at sige George Clooney eller måske Tom Hanks. Men Hollywood bestemmer”, udtalte han, efter planerne om filmen var offentliggjort. Foruden en film skulle en bog om briten og hans bedrifter også være på vej. Da han afsluttende blev adspurgt, om han ønskede at gøre karriere inden for poker, lød der et resolut afslag. ”Gøre det professionelt? Absolut 100 % nej”, sluttede han af med.

Similar Posts