Nordirsk retssag om manglende gevinst vokser sig større
En verserende sag om en manglende udbetaling til en ung kvinde i Nordirland kan få vidtstrakte konsekvenser for spiludbydernes behandling af deres kunder.
Det er i hvert fald, hvad kvindens advokater har antydet, efter at sagen har taget endnu en drejning.
Venter stadig på gevinst – og indskud
Sagens omdrejningspunkt er kvindens væddemål fra sommeren 2016. Her havde den daværende teenager Megan McCann væddet over 200.000 kroner på en række hestevæddeløb med mulighed for at vinde en kæmpe gevinst. Bet365 accepterede væddemålene, som hun efterfølgende vandt størstedelen af. Hun stod derfor til at få udbetalt over 8,2 millioner danske kroner, men glæden varede kort. Kort tid efter havde bookmakeren nemlig suspenderet hendes konto, og det skulle senere vise sig, at de ikke havde tænkt sig at udbetale gevinsten.
Hendes oprindelige indskud stammede nemlig ikke fra kvinden selv, lød argumentet fra bet365. I stedet skulle hun have gjort brug af penge fra en tredjepart til at finansiere indskuddet, hvilket er et brud på virksomhedens handelsbetingelser. De afviste desuden at udbetale teenagerens indskud. Mere end et år senere, i sommeren 2017, valgte hun at hyre advokater for at få sine penge tilbage. Foruden et økonomisk aspekt kan sagen også blive skelsættende for bookmakernes betingelser, som har været under kritik.
Megan McCann har ikke udtalt sig om, hvorvidt hun reelt spillede på vegne af en tredjepart.
Nærmer sig kulmination
Retssagen kom nærmere en afgørelse i midten af december, da kvindens advokater fremlagde et ændret klageskrift. Det var i denne forbindelse, at bet365 fik en frist på fire uger indtil det næste møde den 18. januar i Belfast. Her skulle de finde ud af, hvorvidt de ville fortsætte med at lange ud efter kvindens anklagepunkter.
Advokaterne ønsker at fokusere på den ”kartellignende” aktivitet, som bookmakeren angiveligt skulle være skyldig i – sammen med en række andre spiludbydere. Bet365 har således indvilliget i en ”urimelig praksis” ved at diskriminere deres kunder, hvilket er et brud på landets konkurrencelovgivning. Igennem denne indvilligelse skulle de angiveligt begrænse eller lukke for de konti, som succesfulde spillere gør brug af. Bookmakerens handelsbetingelser er dermed også i direkte strid med den gældende forbrugerlovgivning.
Advokaterne argumenterer, at disse spiludbydere kunne have investeret i teknologi og uddannet personale, hvis de ønskede at forbedre deres regnskab, men de har valgt at gå en anden vej:
”I stedet for at konkurrere indbyrdes på denne måde, så udviser de en uformel, parallel og kartellignende adfærd, der diskriminerer og udnytter kunderne”, lyder det i anklageskriftet.
De understreger desuden, at bet365 i enkelte tilfælde har beholdt mistede indskud, selvom de er gjort opmærksomme på, at der er væddet gennem en tredjepart.
Organisation: Ikke troværdige anklager
Brancheorganisationen Remote Gambling Association er ikke enig i advokaternes vurdering. Organisationen repræsenterer en bred vifte af spiludbydere i Storbritannien. Direktøren Clive Hawkswood afviser, at medlemmerne udviser en kartellignende adfærd, men han kommer dog med en indrømmelse:
”Du behøver kun at se på disse virksomheder og markedet for at se, hvor indædt de kæmper mod hinanden. Hvis du vil maksimere det kommercielle aspekt, vil det føre til nogle fælles praksisser, men enhver antydning af, at de sidder og arbejder i fællesskab om det her, er simpelthen ikke troværdig”, udtaler han.
Spiludbydernes beføjelser til at lukke spillernes konti er før blevet diskuteret i Storbritannien. Landets parlament har tidligere iværksat en komite for at se nærmere på problemet, og landets spillemyndighed har også været ude med riven i forhold til spiludbydernes tvetydige betingelser.
I Danmark holder Spillemyndigheden et vågent øje med sagen. Jan Madsen, kontorchef for væddemål og onlinecasino, udtalte i oktober 2018:
”Generelt kan vi sige, at vi kigger på de lande, der ligner os, og det gælder også Storbritannien og denne sag.”
Alligevel kan forskellige regler stå i vejen for en standardisering på tværs af lande:
”Det kan være, at deres regler er for forskellige fra vores, og at det ikke kommer til at få betydning i Danmark. Vi skal først se, hvad domstolen siger, og så skal vi lave vores egne undersøgelser”, afslutter kontorchefen.
