Gambling.com kommer stærkt igen i 2018

Gambling.com har haft en organisk vækst i virksomheden, som vi kan se, efter deres regnskab for 2018 netop er blevet offentliggjort. Spilvirksomheden havde i 2017 oplevet et fald i regnskabet. Gambling.com er derfor meget tilfredse med det positive regnskab i 2018.

Gambling.com mener, at flere ting har skabt vækst i virksomheden. Det skyldes blandt andet fusions- og opkøbsaktiviteter samt en stigning i omsætningen, der har været årsagen til fremdriften i regnskabet.

Stigning i omsætning på flere forskellige områder

Gambling.com har oplevet en stigning i omsætningen på flere forskellige områder. Det gælder både den totale omsætning, men også søgningsindtægten og den betalte indtægt.

Gambling.com har haft en total omsætning på 16,2 millioner euro i 2018. Det svarer til 120,9 millioner kroner. I 2017 havde gambling.com en total omsætning på 9,97 millioner euro, som svarer til 74,4 millioner kroner. Gambling.com har derfor haft en stigning i den totale omsætning på hele 63 %.

Kigger man på delelementerne i den totale omsætning, er det især en stigning i søgningsindtægten, der er den primære årsag til den forbedrede totale omsætning. Søgningsindtægten er steget fra 7,57 millioner euro i 2017, til 13,6 millioner euro i 2018.

Kigger man på den betalte indtægt, er der her en mere beskeden stigning, men dog stadig en stigning sammenlignet med året før. I 2017 havde gambling.com en betalt indtægt på 2,4 millioner euro, hvilket svarer til 17,9 millioner kroner. I 2018 er den betalte indtægt steget til 2,62 millioner euro, som svarer til 19,6 millioner kroner.

Stigning i omkostninger har ikke spoleret den positive vækst

Gambling.com har også oplevet en stigning i omkostningerne. Det er dog ikke noget, der har spoleret den positive vækst.

Samlet set steg Gamblings omkostninger til 11,89 millioner euro i 2018, hvilket svarer til 88,7 millioner kroner. I 2017 var de totale omkostninger på 7,36 millioner euro, der svarer til 54,9 millioner kroner.

Det er især personaleomkostninger, der er skyld i denne stigning. Her er det blandt andet performance-marketingposten, der er steget fra 1,3 million euro i 2017 til 3,9 millioner euro i 2018. Det svarer til en stigning fra 9,7 millioner kroner til 29,1 millioner kroner.

Personaleomkostningerne er dog ikke den eneste post, hvor der har været en stigning. Også direkte omkostninger i relation til den betalte indtægt, af- og nedskrivninger, engangsomkostninger i forbindelse med finansiering, investeringer og øvrige driftsomkostninger har været poster med højere omkostninger.

Samlet set et positivt regnskab for 2018

På trods af stigende omkostninger har gamling.com formået at levere et positivt regnskab med imponerende resultater sammenlignet med året før.

Gambling.com har opnået et resultat på 5,4 millioner euro, hvilket svarer til 40,3 millioner kroner. I 2017 måtte gambling.com afslutte året med et underskud på 4,7 millioner euro, hvilket svarer til 35,1 millioner kroner.

En blå pil viser opad i et diagram.Kigger man nærmere på delresultaterne i regnskabet, er der stigninger over hele linjen. Driftsresultatet er steget til 4,3 millioner euro i 2018, hvor det i 2017 var på 2,6 millioner euro. Resultatet før skat steg fra et underskud på 4,8 millioner euro til et overskud på 5,5 millioner euro.

Både den justerede EBITDA eksklusive engangsomkostninger og EBITDA er steget med henholdsvis 84 % og 69 % sammenlignet med det regnskab, vi så i 2017.

Til det positive regnskab i 2018 udtaler administrerende direktør for gambling.com Charles Gillespie: ”Gruppens aktiver er fortsat med at performe over hele linjen, men særligt godt, hvad angår organisk søgning taget opdateringen af Google-algoritmen fra anden halvdel af 2018 i betragtning.”

Gambling.com spår en positiv fremtid

I øjeblikket er der mange lande, der begynder at regulere og liberalisere spilmarkederne. Charles Gillespie mener, at det kan have en effekt på kort sigt, men på langt sigt vil det ikke have den store effekt på deres forretning. De ser stadig positivt på fremtiden.

Charles Gillespie udtaler: ”På trods af de kortsigtede reguleringsudfordringer forbliver vi overbeviste om vores evne til at levere betydelig vækst i løbet af de næste 12 måneder.”

I Danmark er det blandt andet reklamer, der kan have betydning for spiludbydere som gambling.com. Direktør for DOGA, Morten Rønde, udtaler til DR: ”Vi kigger på et adfærdskodeks for hele branchen, og der kigger vi på selve reklamens indhold, men også på omfanget af reklamer.”

Similar Posts