Højesteret i USA gør det lovligt at spille på sport

USAs flag hejst under en blå himmel.I USA har det i over 25 år været ulovligt at spille sport. Det har ført til meget illegal gambling. I dag har den amerikanske Højesteret stemt for, at det bliver gjort lovligt at gamble om sport.

Siden 1992 har sportsbetting været ulovligt i USA med undtagelse af nogle meget få steder. Det har den amerikanske Højesteret dog nu lavet om. De har nemlig sagt god for, at stater og uafhængige stammeområder selv kan bestemme, om det skal være lovligt at spille på sport i deres område eller ej.

Tidligere har det kun været i staterne Nevada og New Jersey, at det var muligt at spille på sport. Det har ført til, at der har været mange mennesker, der har gamblet illegalt på sportsgrene som fodbold, basketball og baseball. Den illegale gambling har været et af gamblingindustriens vigtigste argumenter for, at sportsbetting skulle lovliggøres.

Ikke en enig Højesteret bag beslutningen

Det var dog ikke en enig Højesteret i USA, der stod bag beslutningen om at legalisere sportsbetting. Det blev vedtaget med seks mod tre stemmer, at det skulle gøres lovligt. En tredjedel af den ni personer store Højesteret ret var dermed imod.

Selvom Højesteret har stemt for, at de enkelte stater selv skal styre, om det skal være lovligt at spille eller ej, er det faktisk stadig ikke sikkert, at det bliver lovligt i USA. Kongressen kan vælge at gå ind i sagen og træffe nogle andre beslutninger end Højesteret. Derfor er det endnu ikke sikkert, at forslaget rent faktisk kommer til at gå igennem. “Legaliseringen af sportsgambling kræver et vigtigt politisk valg, men valget er ikke vores. Kongressen kan regulere sportsgambling direkte, men hvis den ikke gør det, er hver stat fri til at handle selv,” skriver dommer Samuel Alito på vegne af retten.

Branchen glæder sig over beslutningen

En undersøgelse, udført af avisen Washington Post, viser, at hele 55 % af amerikanerne gerne vil spille på sport, når det bliver muligt i deres stat eller område. Det er bare en af de detaljer, der er med til at gøre gamblingbranchen i USA meget tilfreds med Højesterets beslutning.

”Dagens beslutning er en sejr for de millioner af amerikanere, der søger at satse på sport på en sikker og reguleret måde,” skriver American Gaming Association i en kommentar. De glæder sig også over, at lovliggørelsen kan være med til at komme den illegale gambling til livs: ”Dagens dom gør det muligt for stater og suveræne stammer at give amerikanerne det, de ønsker: Et åbent, gennemsigtigt og ansvarligt marked for sportsvæddemål.”

Similar Posts