888 fortsætter med at dominere: Opkøber irsk sportsbettingudbyder

888 Holdings er godt i gang med at gøre en god figur i gamblingbranchen med deres nuværende opkøb af forskellige spiludbydere. Nu har 888 Holdings fokus på det store marked, der er inden for sportsbetting.

To mænd trykker hånd.888 Holding bekræfter, at de har opkøbt den irske sportsspiludbyder BetBright for 15 mio. pund. Med denne aftale er der ingen tvivl om, at gamblingvirksomheden også ønsker en bid af det konkurrenceprægede sportsmarked. Aftalen inkluderer BetBrigts platform, og at 888 Holdings køber bestemte aktiver af Dedsert Limited og deres samarbejdspartnere, som tilsammen opererer som BetBright.

Stærkt katalog

888 Holdings har udtalt, at integrationen af BetBrights sportskatalog til deres nuværende katalog vil give den store gamblingvirksomhed fuldstændigt ejerskab over dets teknologi og produktudvikling over de fire afgørende online betting-muligheder: casino, sportsbetting, poker og bingo.

888 Holdings har derudover udtalt, at opkøbet af BetBright vil styrke deres langsigtede visioner på det globale sportsbetting-marked. Det giver nemlig gamblingvirksomheden mulighed for at udnytte sine marketing- og analysefunktioner samt omfang og unikke ekspertise på et meget interessant marked.

Det er to stærke aspekter af 888 Holdings, som de i flere år har haft stor succes med. Dette skal nu testes på deres nye satsning inden for sportsbetting.

Stadig usikkerhed om, hvornår aftalen bliver færdiggjort

Vi har stadig ingen information om, hvornår aftalen mellem 888 Holdings og den irske sportsbettingudbyder går igennem. Dette har 888 Holdings ikke informeret om på nuværende tidspunkt.

De kunne dog bekræfte, at de så småt vil påbegynde processen med at integrere BetBrights teknologi i den bredere forretning så hurtigt som muligt. Derfor forventes det kun at være et spørgsmål om tid.

I denne proces har 888 Holdings udtalt, at de vil påbegynde en markedsbaseret præsentation af BetBright-platformen. Denne udvikling og proces har CEO, Itai Pazner, følgende udtalelser til:

”Denne erhvervelse af et skalerbart og højkvalitets sportskatalog er en spændende milepæl for 888. Det giver gruppen (888 Holdings, red.) det manglende stykke i vores proprietære produkt- og teknologiportefølje og vil gøre det muligt for 888 at eje proprietære end-to-end-løsninger på tværs af de fire store online gaming-vertialer,” udtaler 888 Holdings CEO, Itai Pazner.

888Sport vil etablere sig på markedet

Erhvervelsen af BetBright passer perfekt ind i 888 Holdings’ ambitioner om at blive en seriøs aktør på det store marked for sportsbetting. Her har den multinationale gamblingvirksomhed allerede deres egen platform 888Sport, som er på vej til at blive en etableret og verdenskendt platform for sportsbetting.

888Sport er blandt mange eksperter blevet udnævnt som værende en af de bedste platforme til sportsbetting, men der er dog stadig plads til forbedringer. Det kan være, at de kan finde forbedringerne hos den irske sportsspiludbyder.

Det kan derfor være et meget smart træk fra 888 Holdings’ side at opkøbe BetBright, da de også har en velkendt platform til sportsbetting. De kan derfor strategisk udnytte to rigtig gode platforme i kampen om det konkurrenceprægede marked.

Tredje opkøb inden for kort tid

Bekræftelsen af 888 Holdings opkøb af BetBright er tredje gang inden for kort tid, den globale gamblingvirksomhed er ude med pengepungen og opkøbe konkurrenter.

I sidste måned indgik 888 Holdings en aftale med JPJ Groups om at opkøbe Mandalay for 18 mio. pund. Her fik de en lang række bingoaktiver fra Jet Management Group og Jet Media, herunder det meget populære Costa Bingo brand.

Derudover har 888 Holdings indgået en aftale i december 2018, som har givet dem en unik mulighed for at købe de resterende 53 % i det populære All American Poker Network.

888 Holdings køber deres aktier fra Avenue OLG Entertainment, som indtil nu har ejet den store andel. Itai Pazner, som blev valgt som ny CEO i januar 2019 efter Itai Freiberger, var hovedansvarlig i processen om at opkøbe de 53 % og er meget stolt af gamblingvirksomhedens nuværende position.

”Det er den tredje overtagelse, som koncernen har lavet i de seneste måneder. Dette demonstrerer koncernens engagement til sin strategi: At være en global leder inden for online gaming ved at drive organisk vækst på regulerede markeder, der er understøttet af værditilvækst M&A,” afslutter Pazner.

888 Holdings går ind i et stærkt 2019, hvor de allerede nu har skabt fundamentet for, at 2019 skal blive et lige så godt år som 2018.

Similar Posts