Spillemyndigheden slår hårdt ned – lukker 25 spillesider

Spillemyndigheden vil ikke tolerere ulovlige spil og er derfor gået aggressivt ind i kampen mod spiludbyderne. Det har resulteret i, at 25 sider, som udbyder ulovlige spil i Danmark, er blevet lukket.

Det har byretten i København besluttet på en opfordring fra Spillemyndigheden. Ud af de 25 sider var 10 af siderne traditionelle spillesider, mens 15 af siderne var skinbetting-sider. Det har derfor været en længere proces for Spillemyndigheden at finde de ulovlige sider.

Tallet 25 står med hvid skrift på grøn baggrund.En længere proces

Kampen mod ulovlige spil i Danmark har været lang, og det er ikke en kamp, der er vundet endnu. Hver dag er der nye spillesider, der forsøger at bryde reglerne. Spillemyndigheden er derfor altid på jagt efter disse. I 2018 undersøgte Spillemyndigheden 742 spillesider for ulovlige spil, og der havde de succes med at lukke 24 af dem. I 2019 fortsætter kampen, og Spillemyndigheden holder godt øje med det danske marked.

I 2019 er der indtil videre blevet fundet 25 konkrete sider, som udbyder ulovlige spil. Byretten i København har givet Spillemyndigheden medhold i, at disse sider skal blokeres permanent på det danske marked for at udbyde ulovlige spil. Ud af de 25 sider er 10 af dem traditionelle spillesider med klassiske spil. De resterende 15 er skinbetting-sider, hvor eksempelvis Counter Strike-spillere kan udsmykke deres våben og dragter.

Skinbetting er ulovligt i Danmark

Når Counter Strike-spillere køber dragter og udsmykning kaldes det for skins, og disse kan have en meget stor værdi. Det er dokumenteret, at de kan have en værdi helt op til 10.000 kr. På skinbetting-sider kan disse skins bruges til at betale indskud i forskellige onlinekasinoer. De kan eksempelvis bruges til at spille populære spil online som blackjack og roulette, hvor det er muligt at satse sine skins.

Kontorchefen for væddemål og online casino hos Spillemyndigheden, Jan Madsen, kommenterer på skinbetting og fastslår, at det ikke hører til på det danske marked. Der er ingen skinbetting-udbydere, som har tilladelse i Danmark, og derfor er det ulovligt at udbyde skinbetting på spillesider, udtaler han til Ekstra Bladet.

P1 har foretaget en undersøgelse i begyndelsen af 2018 af børn, som spiller Counter Strike. Her viste resultaterne, at 96 % af spillere i alderen 9-17 år har prøvet at skinbette. Derudover viste undersøgelsen også, at omkring halvdelen af spillerne gambler om skins minimum én gang om ugen og nogle gange mere. 20 % fortalte, at de så sig selv som afhængige af at bette om skins.

Skinbetting-sider er svære at bekæmpe

Spillemyndigheden har brugt lang tid og mange ressourcer på at bekæmpe skinbetting-sider, og det er ikke en nem kamp. Men det er en kamp, som prioriteres højt, da det kan friste børn under 18 år. Ifølge direktør Birgitte Sand er det en hård kamp at blokere disse sider:

”Vi vil også fremover arbejde målrettet og vedholdende med at finde og blokere de ulovlige skinbetting-hjemmesider, selvom vi kan konstatere, at lige netop disse sider har en tendens til at besværliggøre vores arbejde med at dokumentere og blokere.”

På trods af den svære situation vil Spillemyndigheden altså fortsætte kampen mod de ulovlige spil.

Birgitte Sand siger således ifølge en officiel pressemeddelelse fra Spillemyndigheden:

”Men vi fortsætter vores indsatser mod ulovlige spil og ser med stor alvor på skinbetting-siderne. Især da de ofte involverer børn, der spiller computerspil, som pludselig kan ændre sig til pengespil. Derfor kigger vi også på andre metoder til at komme de ulovlige sider til livs, samtidig med at vi selvfølgelig løbende overvåger det traditionelle udbud af væddemål og online casino, der retter sig mod Danmark uden tilladelse.”

Birgitte Sand forklarer yderligere, at hun er meget tilfreds med det nuværende resultat, som Spillemyndigheden har opnået. Der er blevet fanget en stor del af de ulovlige spiludbydere, og det lader til, at de nu har fundet den rette metode. I 2018, da Spillemyndigheden var i byretten for at få ulovlige spiludbydere lukket, var 6 af de 24 skinbetting-sider. I år er 15 ud af de 25 skinbetting-sider.

Det er derfor en kedelig tendens, at der kommer flere skinbetting-sider, som ønsker at snyde sig ind på det danske marked. Det er formentlig heller ikke sidste gang, at Spillemyndigheden må lukke flere af disse sider.

Similar Posts