12 % af Storbritanniens børn spiller på online casinoer

En stor del af de britiske børn spiller hver uge om penge på nettet. En del af dem spiller på online casinoer. Politikere mener, at det er udtryk for forældede spillelove, at børn har så nemt ved at spille. Organisation frygter, at det kan føre til kæmpe ludomaniproblemer i fremtiden.

En ny undersøgelse i Storbritannien viser, at 370.000 børn, eller hvad der svarer til 12 % af alle børn i Storbritannien har været inde og spille på nettet på blandt andet onlinekasinoer i løbet af den seneste uge. 1 % af alle børn, omkring 25.000, bliver betegnet som ”problemgamblere”, hvilket vil sige, at de har meget høj risiko for at blive ludomaner som voksne.

En baby spiller kort ved et casino-bord.

Et barn der spiller kort ved et bord på et casino. ©iStock.

Undersøgelsen er lavet blandt børn mellem 11 og 16 år. Børnene svarede, at de i gennemsnit bruger 10 pund, omkring 84 kroner, om ugen på at spille. Det er lidt under en tredjedel af de penge, som børnene tjener hver uge på arbejde og lommepenge. I gennemsnit får børnene nemlig 28 pund eller 236 kroner om ugen. 8 % af de børn og unge, der deltog i undersøgelsen, sagde, at de bruger mere end 40 pund om ugen på at spille. Det er omkring 337 kroner.

Mange børn spiller på spillemaskiner på nettet

Størstedelen af børnene var begyndt at spille på nettet via de spillemaskiner, som man blandt andet finder på mange onlinekasinosider. Det er spillemaskiner, hvor man skal have en række med de samme figurer for at vinde en præmie. 24 % af børnene var begyndt at spille på nettet på den måde.  

Derudover var mange børn også begyndt at spille på nettet efter at have set National Lottery i Storbritannien, det der svarer til Lotto. Lige som i Danmark er der store pengepræmier på spil, hvis man rammer de rigtige tal.

Køb i spil er også en vej ind i gambling

Mange børn, der spiller på nettet, er blevet introduceret til det at bruge penge på spil, ved for eksempel at spille computerspillet Counter Strike. Der kan de blandt andet købe våben og udstyr, der kan sælges andre steder for mange penge. Problemet med den type spil er, at børnene tit ikke er opmærksomme på, at de spiller om penge, men bare ser det som et tilkøb i spillet.

Politikerne er langt fra tilfredse med, at børn har mulighed for at lave disse former for tilkøb i spillet.

”Stigningen i onlinespil, der opfordrer børn til at handle med kosmetiske online-artikler for kontanter, tjener kun til at vise, at vores spillove er voldsomt forældede,” siger Tom Watson, der er partiet Labours næstformand.

Gambling som barn kan føre til ludomani som voksen

Mange organisationer frygter, at det, at børn begynder at gamble om penge på for eksempel onlinekasinoer i en tidlig alder, gør, at de vil blive ludomaner som voksne. Nogle af dem beskriver det lige frem som, at det kan føre til en hel epidemi af ludomaner.

En af dem, der frygter det, er Marc Etches, der er formand for organisationen GambleAware, der prøver at forhindre, at gambling gør skade på folk. Han mener, at Storbritannien kan risikere at ”gå som søvngængere ind i en fremtid, hvor der er kæmpe gamblingrelaterede problemer.”

Similar Posts