LeoVegas opkøber aktiemajoriteten i andet selskab

I november 2017 opkøbte LeoVegas størstedelen af aktierne i Web Investments Limited og fik på den måde kontrol over selskabet, som står bag online casinoet Royal Panda. Nu – blot en måned senere – har de gjort det igen. De har nemlig netop overtaget 51% af aktierne i selskabet CasinoGrounds og har dermed tilegnet sig endnu et online casino!

Eftersom LeoVegas inden for de seneste par måneder har opkøbt ikke bare ét, men hele to selskaber bag konkurrerende casinoer, har de nu – medregnet deres ”eget” – kontrollen over hele 3 virtuelle casinoplatforme. Når man køber aktier i et selskab, ejer man nemlig en del af det pågældende selskab. Det vil altså sige, at så snart man ejer over 50% af aktierne i et selskab, har man i praksis kontrollen over det. Et selskab, hvor hovedparten af aktierne tilhører en anden aktionær (eller et andet selskab), har således fraskrevet sig retten til selv at bestemme. De kan stadig have en bestyrelse og en direktør, men i praksis kan de ikke bestemme noget uden om aktionærerne, og på den måde har LeoVegas altså tilegnet sig kontrollen over både CasinoGrounds og Royal Panda.

De to selskabers officielle logoer

De to selskabers officielle logoer, ©casinogrounds.com

En anderledes casinoplatform

LeoVegas har siden 2011 tilbudt spil om penge på nettet til alle de spille glade europæere. Det er hovedsageligt i Storbritannien og i Norden, de har deres kunder, men man kan spille på deres hjemmeside fra et hvilket som helst land i Europa. Da de overtog Web Investments Limited, og dermed online casinoet Royal Panda, fortsatte de stort set bare deres succes med onlinespil om penge. Nu har de imidlertid udvidet til en lidt anden boldgade med opkøbet af CasinoGrounds, for nok er det en ”casinoplatform”, men det er en lidt anderledes en af slagsen. Hos CasinoGrounds tilbydes der nemlig ikke online casinospil som hos de mange andre virtuelle spillesteder. Til gengæld har de specialiseret sig i at live streame store casinoturneringer til alle de mange interesserede spillere. Det vil sige, at man igennem deres side kan få et indblik i de helt store turneringer, selvom man ”blot” er amatørspiller selv.

Det er en helt ny niche inden for pokerverdenen, og det er tilsyneladende en niche, LeoVegas ser muligheder i. LeoVegas har, ifølge den administrerende direktør, Gustaf Hagman, en vision om at være innovative og at være foregangsmænd i spilleverdenen, og derfor er de også glade for opkøbet af CasinoGrounds, som giver dem nogle helt nye muligheder i feltet.

Store selskaber køber sig til en større del af markedet

Det er ikke første gang, vi ser, at større selskaber køber de mindre spillere på markedet. Det gør de for at udvide deres egen virksomhed samt for at tilegne sig en større del af kunderne. Alle de kunder, som eksempelvis Royal Panda har haft, vil nu bidrage til LeoVegas’ overskud og indvirkning på markedet.

Det er imidlertid ikke kun LeoVegas, der har fået denne brillante idé. Tidligere i år 2017 så vi nemlig også, hvordan spilleselskabet Mr. Green opkøbte den danske spilhjemmeside Dansk Underholdning, og tilbage i år 2015 opkøbte de også et italiensk spillested. Det er altså ikke noget nyt fænomen at opkøbe mindre virksomheder, som man ser potentiale i for derved at udvide sit eget brand. Og som det er tilfældet med LeoVegas, kan man altså med fordel investere i nye områder inden for sit felt. De har i forvejen fuldkommen styr på onlinespillemarkedet, og derfor er de også kompetente til at føre den niche, de har fundet videre. Streaming af store turneringer er blevet et hit, og der er mange, der gladeligt benytter sig af CasinoGrounds’ tjenester. Ud over at du kan følge med, når de tunge drenge mødes ved bordet, er dette også et forum, hvor spilinteresserede kan diskutere taktikker, teorier og erfaringer. Alt i alt et forum for alverdens glade spillefugle, og nu skal LeoVegas altså køre det videre!

Similar Posts