LeoVegas får bøde på 600.000 pund efter misvisende reklame
Efter at have udgivet en længere række misvisende reklamer, og lavet store fejl i håndteringen af deres kunder, er den britiske afdeling af LeoVegas blevet givet en bøde på et sekscifret beløb, der lyder på 600.000 pund, af Gambling Kommissionen, GC, som straf for deres overtrædelser og fejlhåndtering.
Vi har tidligere på måneden skrevet om samme emne, men vi vil her gå lidt mere i dybden med temaet, og hvorfor det er, at den britiske version af LeoVegas nu har fået en bøde.
Store fejltrin
Den britiske afdeling af LeoVegas har begået store fejltrin ved at sende misvisende reklamer og udført forkert kundehåndtering. Den britiske Gambling Kommission har identificeret 41 misvisende reklamer fra LeoVegas, der alle overtræder markedsføringsloven, eftersom de ikke gjorde opmærksom på restriktioner, selvom de havde muligheden for og pladsen til det. Alle reklamerne er på trods af deres uoverensstemmelser med reglerne, blevet godkendt af operatøren. Herudover har GC fundet beviser på fejlagtig kundehåndtering i slutningen af en række kunders selvudelukkende periode.
Efter at have gennemgået LeoVegas’ spiltilladelse, har GC fundet frem til, at LeoVegas har undladt at udbetale indestående til 11.205 kunder, efter at disse frivilligt har valgt at være selvudelukkende og lukke deres konti. Samtidig er der blevet sendt marketingsmateriale ud til 1.894 kunder, som alle tidligere har valgt at være selvudelukkende.
Videre lyder endnu en overtrædelse på, at LeoVegas har givet 413 tidligere selvudelukkende kunder tilladelse til at gamble, uden at konsultere disse kunder først og uden at give dem en 24-timer ”cooling off” periode. Ifølge reglerne skal selvudelukkende kunder i kontakt med en bookmaker og have en 24-timers ”cooling off” periode, før de må begynde at spille igen. Herudover skal deres konti være lukket i mindst syv år efter at deres selvudelukkelsesperiode udløber, medmindre den pågældende kunde ønsker at begynde at spille igen hos udbyderen.
På grund af disse overtrædelser må LeoVegas nu betale en større bøde på 600.000 pund, hvilket i danske kroner svarer til et millionbeløb, samtidig med at de skal afhænde alle midler, som de har modtaget som resultat af deres fejltagelser. Sidst skal de betale en række udgifter til GC. Samtidig med at disse overtrædelser har fundet sted, har LeoVegas offentliggjort en positiv fremgang økonomisk og i forbindelse med deres kundebase. Herom udtaler LeoVegas sig, at de vil handle opportunistisk på de muligheder, der byder sig.
Skyldes en softwarefejl
Den største overtrædelse der er sket fra LeoVegas, er ifølge GC, at de har håndteret deres selvudelukkende kunder forkert. GC udtaler, at denne overtrædelse skyldes en softwarefejl, som genaktiverede selvudelukkende kunder, efter at selvudelukkelsesperioden var udløbet, uden at indehaverne af de pågældende kontoer, havde bedt om at blive aktive på siden igen. 1.895 kunder der ikke havde bedt om det, blev derfor eksponeret for marketingsmateriale, imens 413 kunder kunne gamble uden at have været i hverken digital eller fysisk kontakt med en bookmaker.
Selvom overtrædelsen skyldes en softwarefejl, er det stadig LeoVegas’ opgave at sikre, at selvudelukkende – eller andre af deres kunder – ikke bliver håndteret forkert. Derfor modtager de den sekscifrede bøde fra den britiske Gambling Kommission.
Slår hårdt ned på fejlhåndtering af kunder
LeoVegas er ikke det eneste online casino, der har modtaget bøder for fejl i forbindelse med selvudelukkelsessystemet. Også casinoerne SkyBet og 888 har modtaget bøder for overtrædelser på dette område. Både SkyBet og 888 har skulle betale millionbeløb i form af pund, efter at de har fejlhåndteret sårbare kunder, og disse har haft adgang til deres ellers lukkede konti.
Den administrerende direktør hos den britiske GC, Neil McArthur, udtaler sig om, at udfaldet af denne sag om LeoVegas skal fjerne al tvivl, der måtte være om, hvorvidt de regulerende organisationer slår hårdt ned på overtrædelser. GC vil gå hårdt efter de casinoer med licens, der misleder kunder eller ikke lever op til de standarder, som der sættes i licenskrav og vejledning om almen praksis. De ønsker, at deres strenge straffe skal lære licensindehaverne en vigtig lektie og forhåbentlig få dem til at højne deres standarder, så forbrugerne kan få en sikker og behagelig oplevelse på de online casinoer.