Reklamehenvisning
Denne uafhængige testportal hjælper forbrugere med at vælge det bedste, tilgængelige spilprodukt matchende deres behov. Vi tilbyder en tjeneste af høj kvalitet ved kun at reklamere for etablerede mærker fra licenserede operatører i vores anmeldelser. Bemærk, at selv om vi bestræber os på at give dig ajourførte oplysninger, sammenligner vi ikke alle operatører på markedet.

Blackjack Regler: En Guide Til Opbygningen Af Casino Kortspillet

William Jensen Skrevet af William Jensen
Sidst opdateret 30.07.2024

Hvis du spørger den almindelige hr. eller fru Jensen på gaden, hvad de ved om at spille på casino, vil blackjack med stor sandsynlighed blive nævnt. Spillet er et af de mest prominente i rækken af kendte spil og er sammen med poker nok det hyppigst repræsenterede spil i populærkulturen. Hvem husker for eksempel ikke Rain Man tjene kassen på at tælle kort. Eller Alan gøre det samme i The Hangover. Det er med god grund, at spillet er så populært. Det er nemlig et af de få casino spil, hvor du virkelig har mulighed for at øge dine chancer ved at spille smart. Og blackjack regler har derfor rent faktisk stor betydning. Hvilket er lige præcis, hvad vi vil beskæftige os med her i denne artikel: De vigtigste blackjack regler og hvad du bør vide for at kunne spille med.

Bordet, Kortene Og Udbetalingerne

Er du parat ved blackjack bordet og villig til at finde ud af, hvad det egentlig handler om? Du behøver heldigvis ikke at bekymre dig. Det er ret simpelt. Det er dig mod dealeren. Spiller du på fysisk casino eller live, har du måske nogle medspillere ved bordet. Typisk mellem 5 og 7. Men det rykker ikke ved dit mål. Du skal vinde penge ved at nå et samlet pointtal, der er højere end dealerens. Og du må ikke nå mere end 21. Kogt helt ned til skindet er der sådan set ikke andet i det end det. Og selve blackjackbordet er også nemt at forstå. Bare tag et kig på billedet her nedenfor.

Et Overblik Over Blackjack Bordet
Blackjackbordet er ikke vanvittigt kompliceret, men der er dog alligevel en del at holde øje med i dets opbygning, også når man spiller på online casino
  1. Du placerer din indsats her. Og dine kort bliver typisk placeret tæt på din indsats.
  2. Dealerens kort er placeret her. Medmindre du spiller en særlig udgave, vil det andet kort typisk være gemt indtil slutningen af runden.
  3. Her kan du se, hvor meget du får udbetalt henholdsvis ved at vinde normalt, ved at vinde med blackjack og ved at forsikre dig.
  4. Dealeren trækker sine kort fra kortskoen. Men online forløber det selvfølgelig mekanisk.
  5. Tit og ofte vil der på midten af bordet stå en form for vigtig info. Det kan være dine udbetalinger, dealer-regler eller noget tredje.
  6. Dine muligheder for at agere vil være hernede. Typisk er der tre knapper med fordobling, hit og stå.

Det samme gælder værdien af de forskellige kort. Altså at de også er nemme at sætte sig ind i. Billedkortene tæller alle med 10 point. Det vil sige knægt, dame og konge. Es kan tælle med 1 point eller 11. Det afgør du, alt efter hvad der passer dig bedst i din igangværende session. Og resten? De giver point alt efter tallet på kortet. 7 giver 7, 5 giver 5, osv.

Kortværdierne i blackjack er relativt simple at finde rundt i, eftersom de fleste blot følger kortets nummer, mens es og billedkort er anderledes med henholdsvis 11 eller 1 point og 10 point

Hvor meget du ender med at få udbetalt, hvis du vinder, afhænger meget af, hvor du spiller henne. Og hvilken udgave af blackjack du spiller. Og der kan være mange. For eksempel tilbyder Casino.dk 10 forskellige versioner. Men tager vi den helt klassiske form, får du udbetalt en gevinst, der svarer til, hvad du har satset 1:1. Better du 10 kr., får du dermed dine 10 kr. tilbage samt 10 kr. oveni. Det gælder for alle gevinster, undtaget hvis du vinder med blackjack. Altså ved at ramme 21 rent. I de tilfælde vil du typisk få en gevinst i størrelsesforholdet 3:2. Bonus!

21’s Regler: Hvordan Spiller Man Blackjack

Uanset om vi snakker live eller maskine, er spilforløbet det samme for klassisk blackjack som ved landbaseret spil. Blackjack reglerne er de samme. Men lad os tage udgangspunkt i det landbaserede. Her følger en træk for træk guide til, hvordan du helskindet kommer igennem en session.

Første Træk: Mulighed For Forsikring

Hvis dealeren har et es som sit første kort, kan det til tider betaler sig at benytte sig af en forsikring, hvor du vinder, hvis din modstander får blackjackSpillet starter med, at det bliver annonceret, at du skal placere din indsats. Det gør du inden for de bordgrænser, der er angivet. Og når du og eventuelle andre spillere har gjort det, starter showet. Du får et kort af dealeren. Dealeren giver et kort til sig selv. Du får nummer to kort af dealeren. Dealeren giver sig selv et nummer to kort, men værdien af dette vises ikke endnu. Har dealeren et es og dermed chance for blackjack? Du har typisk mulighed for at købe en forsikring. Men har dealeren ikke et es på første hånd? Så fortsætter vi som normalt med træk nummer to.

Andet Træk: Hit Eller Stå

I blackjack har du mulighed for at hitte og stå, og til tider kan du også splitte eller fordoble alt efter forholdeneDu har fået almindelige kort. Lad os sige 4 og 8. Du skal nu vælge mellem at hitte eller at stå. Hvis du gør det første, beder du dealeren om at give dig et nyt kort. Og det kan du i princippet gøre af flere omgange, indtil du er tilfreds med, hvor du står. Eller indtil du har ramt blackjack eller er gået bust. Hvilket vil sige, at du har ramt over 21. Vælger du at stå, bliver du på det antal point, du har. I dette tilfælde 12. Og du skal så håbe på, at dealeren ikke vender kort og kommer tættere på 21, end du er det. Som han nok vil komme, hvis du bliver på 12.

Tredje Træk: Fordobling Og Split

Ifølge de klassiske blackjack-regler har du mulighed for at opdele dine kort i to hænder, hvis du rammer to med samme værdiDu kan også gøre noget andet med din 4 og 8. Når du har set dine to første kort, får du nemlig mulighed for at foretage en fordobling. Det betyder i praksis, at du kan fordoble din indsats. Ikke så overraskende. Har du en god start, er det således en god mulighed for potentielt at hente lidt ekstra hjem. Eller for at sprænge bordets bet-grænse, hvis du vil det. Samtidig begrænser det dig dog også. Du får nemlig kun ét kort mere, hvis du vælger at fordoble. Har du 4 og 8, og er det næste kort 2, er det altså bare ærgerligt. Du kan ikke vælge at gøre yderligere.

Men lad os sige, at du har fået noget bedre end 4 og 8. Det kan for eksempel være to damer. Giver det dig nogle særlige muligheder? Ja. Du kan nemlig vælge at splitte. Det er en mulighed, du har, hvis du får to kort med samme værdi. Og det betyder, at du placerer kortene væk fra hinanden ud i to nye hænder. Du skal bette en ekstra gang med samme indsats, som du havde på den originale hånd. Og du får et nyt kort til hver af de nye hænder, som du herefter spiller som normalt. Det giver selvfølgelig ekstra spænding og potentielt bedre vinderchancer, men er ikke altid en fordel. Rammer du blackjack med en af de nye hænder, får du nemlig blot en normal gevinst i størrelsesforholdet 1:1. Og ikke som ellers en smule ekstra toppet på. En del af kortspillet 21’s regler du kan sætte pris på!

Fjerde Træk: Dealerens Træk, Din Gevinst

Du er næsten nået til vejs ende. Lad os sige, at du valgte hit ved 4 og 8. Du fik en 7er og valgte at stå på dine 19 point. Ikke dårligt. Det er nu dealerens tur. Og dealerens tur er som regel relativt simpel ved det helt klassiske spil. Som en maskine er han nemlig meget begrænset af nogle forud givne regler. Rammer han 17 eller derover skal han stå. Rammer han 17 eller derunder, skal han trække endnu et kort, medmindre han allerede dér har slået dig. Og når han rammer sin endelige score, sammenligner han blot med spillerne på bordet. Alle tættere på 21 end ham får deres gevinst. Alle andre mister, hvad de har satset. Godt så. Dealerens første kort i vores eksempel her er en knægt. Hans andet kort er en 6er. Han trækker derfor igen. Dame. Bust. DU har vundet. YES.

Du kan her se, hvordan dealeren har ramt over 21, hvilket betyder, at han har tabt, og at du har vundet ifølge blackjackreglerne, hvis du ikke selv et gået bust

Her er endnu et eksempel på et spilforløb. Dealeren rammer med 5 og 7 indledningsvis 12 point. Han er under 17 og skal derfor trække igen. Det ender med en samlet værdi på 22. Dealeren er bust. Er du ikke selv bust, har du dermed vundet.

Nyd den fede følelse af en god gevinst. I dette tilfælde er udbetalingen i forholdet 1:1. Men resultatet kunne selvfølgelig have været meget anderledes. Dealeren kunne for eksempel også have ramt 19 point, hvilket ville have betydet, at I har spillet uafgjort. Du får i de tilfælde, hvad du har satset tilbage. Du kunne naturligvis også have haft helt andre kort. Måske endda blackjack? I de tilfælde vinder du som angivet ovenfor, medmindre dealeren også rammer. Gør han det, er udbetalingen typisk blot 1:1. Men har du blackjack, og rammer dealeren 21 med tre hænder? Så vinder du stadig. Og spillet slutter. Din gevinst bliver udbetalt. Cirklen er tilbage ved udgangspunktet. En ny session sættes i gang. Spiller du med, fordi du er helt tryg ved 21’s spilleregler samt alt andet vigtig viden?

Andre Varianter, Andre Blackjack Regler

Vi har indtil videre haft fokus på den klassiske udgave af blackjack. Det er et af vores egne yndlingsspil. Men det er også et spil, der igennem tiden er blevet udviklet meget. Fordi det er så populært, kommer det også i mange forskellige former. Det har slået igennem selv på det danske marked. SlotsMagic tilbyder for eksempel 6 forskellige versioner såsom European Blackjack Turbo og Progressive Blackjack. Tilbyder blackjack i en amerikansk samt i en flerhåndet udgave. Reglerne på de andre versioner varierer typisk fra standarden, hvilket både kan medføre fordele og ulemper med sig. I det følgende gennemgår vi nogle stykker af de mest hyppige variationer fra normalen.

Ingen Fordobling Efter Et Split

Du kan som regel også vælge at benytte dig af fordobling, når du har valgt at splitte dine kort. “Som regel” betyder dog desværre ikke altid. Ved nogle varianter er det ikke muligt, hvilket tjener til at øge husets fordel en smule. Man splitter jo som regel, fordi man derved forbedrer sine egne chancer på en given hånd. Og kan uden fordoblingen ikke nødvendigvis udnytte den øgede chance til fulde.

Hit Es Efter Split

Det her er en meget sjælden variation, fordi den rent faktisk sænker husets fordel en lille smule. Typisk har du, hvis du splitter to esser, ikke mulighed for at få mere end et enkelt kort på hver splittet hånd. Lidt ligesom ved en fordobling. Men på enkelte variationer er det tilladt at spille normalt videre. Findes disse variationer på det danske marked? Vi har fundet en enkelt. Lad os bare lade det være ved, at det er på et af de af os anmeldte casinoer.

Videre Spil Ved Blød 17

Forskellen på en blød og en hård 17 er, at den bløde version indeholder et es, og at den hårde version ikke gør det. Typisk vil en dealer skulle stå også på en blød 17, men enkelte udgaver tillader, at han kan vælge at spille videre og dermed bruge esset som en 1er i stedet for en 11er. Det er med til at øge husfordelen en smule, så det er ikke noget, du specifikt skal gå efter at finde.

Den Berømte Charlie-regel

Før i tiden var Charlie-reglen faktisk helt almindelig på langt de fleste casinoer. Efterhånden som konkurrencen er blevet hårdere, er det dog et af de elementer, der er skåret en smule ned på, fordi det også er med til at sænke husets fordel. Men hvad går reglen så ud på? Den er stykket sammen således, at hvis du formår at ramme 5 kort i træk uden at blive bustet, får du dit bet tilbage i størrelsesordenen 1:1. Den eneste undtagelse er, hvis dealeren vinder med blackjack. Og er der danske casinoer, der tilbyder reglen på nogle af deres spil? Meget få. Og de er også at finde blandt vores anmeldte udbydere.

Ændret Udbetaling Ved Blackjack

Vi har tidligere fortalt, at gevinsten ved at ramme blackjack typisk er i størrelsesordenen 3:2. Særligt i de sidste år har det dog ændret sig på nogle varianter. Og ikke til fordel for spilleren. Vi snakker for eksempel 6:5 i stedet for de 3:2. Det drejer sig især om de blackjack varianter, hvor der blot spilles med et enkelt sæt kort. Og dem der har meget lave bordgrænser. Så hold ekstra høje dér.

Splitbegrænsning

Rammer du to kort med samme værdi, kan du som bekendt vælge at splitte dem og få to nye hænder. Skulle du tilfældigvis på nogle af de nye hænder også ramme kort med samme værdi, er det forskelligt fra spil til spil, om du må splitte igen eller ej. Nogle tillader uendelige splits. Andre sætter en specifik begrænsning på for eksempel 3. I praksis er det nok ikke noget, der kommer til at gøre en forskel. Men har du et hemmeligt mål om at ramme så mange som muligt, er det selvfølgelig noget, du skal holde øje med.

… Og Hvad Så?

Vi håber, du har fået et godt indblik i de basale mekanismer for kortspillet 21’s regler. At du har styr på hvordan man spiller blackjack. Og at du ved godt mod kan tage fat på dit spil og få vundet en masse money. Hvis du ellers er interesseret i mere dybdegående artikler om blackjack, kan vi fortælle, at der snart kommer MEGET mere her på siden om netop dette emne. Også for de mere erfarne af jer. Altså udover hvad vi har at byde ind med om for eksempel blackjack strategier, blackjack historie, osv. Og ellers byder vi ind med især anmeldelser af casinoer. Få eventuelt et overblik her over de bedste danske operatører. Og derudover? Held og lykke med blackjack, som du i øvrigt kan læse mere generelt om her.